Disneyland til jul!

Vi har i mange år drømt om at komme til Disneyland Paris i juletiden, fordi parken der skulle være pyntet smukt op til jul. Den drøm skulle så blive opfyldt i 2012, hvor vi var dernede i december. Det var koldt, men pyt, det var også fedt. Parken var så flot som forventet, og der var en ekstra juleparade, optænding af juletræet ved hovedindgangen og sneen dalede ned over Main Street! Det var flot, koldt, men flot. Ud over, at hovedindgangen det år var pyntet med en overdådig 20-årsjubilæums- og juleudsmykning, var Main Street julepyntet efter alle Disneyregler. Gran i Mickeyfacon, julekugler i alle farver, lys og blomster.

Sneen dryssede langsom ned over Main Street somme tider, den var kunstig, men det gav god effekt.

Juleparaden havde julemanden i sin kane med, og selvfølgelig de mest kendte Disneyfigurer i juleudklædning.

Hver eftermiddag var der et lille show, hvor et barn fik lov til, på magisk vis, naturligvis, at tænde det enorme juletræ ved starten af Main Street.

Vi havde hørt så meget om Belles Julelandsby, men den var desværre aflyst dette år, så vi måtte nøjes med hendes lille, juleudsmykkede hus ved siden af Møllen. Men det var også flot, og her kunne man blive fotograferet sammen med Belle i sit julekostume. I det hele taget var der masser af muligheder for at blive fotograferet sammen med Disneykaraktererne i juleudstyr.

Hotellerne er selvfølgelig også smukt pyntede med Disneyjulepynt både ude og inde. Pga. kulden var der somme tider udlevering af en bon, der gav en kop gratis varm kakao, når man købte sin mad. Det nød vi!

Bagerst i Frontierland var der et hyggeligt område med mulighed for at møde julemanden eller blive fotograferet med Minnie og andre Disneyfigurer i juleudstyr: området hedder Nordpolen.

Især når det blev mørkt, var det hyggeligt at gå rundt i parkerne og nyde duften af vafler, en kop varm kakao, lysene og hyggen.

Men det kan anbefales at man tager sit skitøj på, hvis man tager derned i december, det er koldt at være ude hele dagen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: