Sequoia Lodge

Ud i naturen!

Dette hotel er bygget op omkring et naturtema, og skal forestille træbjerghytter i de forskellige amerikanske nationalparker. Træhytte er dog noget af en underdrivelse. Hotel Sequoia Lodge er nemlig Disneyland Paris’ største hotel. Da vi var der, var det noget nedsllidt, men det er blevet renoveret og tager sig nu rigtig lækkert ud med den store Lobby med stengulve, trævægge og mørke møbler, der også rummer en fin, børnevenlig bar med pejs, Redwood Bar and Lounge.

Så er vi fint klædt på til et besøg i baren 2008

Så er vi fint klædt på til et besøg i baren 2008

Værelserne ligger dels i hovedbygningen, de er lidt dyrere, dels i en af flere større enkeltstående bygninger, som man går langs hyggelige stier mellem store træer, ned til. Der kan være temmelig langt! Swimmingpoolen ligger også i sådan et hus, og den finder man ned til gennem stisystemet. Der er også udendørs pool ligesom der er boblebad og sauna ved indendørspoolen. Vi har prøvet den indendørs pool en efterårsaften, og det var koldt og støjende, men hvis man er vant til svømmehaller, er det måske meget normalt. Poolen er i hvert fald af en rimelig størrelse.

Da hotellet er så stort, er der mange muligheder for at møde Disneykarakterer.

To af pigerne sammen med Plyds, 2008

To af pigerne sammen med Plys, 2008

Standardværelserne har den traditionelle indretning, holdt i amerikansk nybyggerstil, med patchworktæpper og træmøbler.

Restaurantens morgenbuffet er i middelkategorien, og også her er der alt, hvad vi syntes, der skal være, brød og croisanter, pålæg, frugtsalat, yoghurt og mælk, diverse cerealier, franske søde sager og drikkevarer som kaffe, the, kakao, juice og vand.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er flere afdelinger af restauranten, her den ordinære, 2008

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og her den lidt finere med hvide duge, 2008

Til de andre måltider kan man dels nyde den store buffet på Hunters Grill eller internationalt køkken på Beaver Creek Tavern. Vi foretrækker buffeten, hvilket måske nok er fremgået andre steder på bloggen også, da vi ofte rejser mange voksne og børn sammen, og så er der som regel altid noget for enhver smag.

Man kan sagtens gå fra hotellet til parkerne langs Lake Disney, eller man kan snuppe shuttlebussen.

Vores oplevelse af Hotel Sequoia Lodge var ikke den bedste, det skyldtes bl.a. hotellets slidte udseende, som nu er rettet op, men også fordi det var så stort og uoverskueligt. Til gengæld ligger det jo godt ud til Lake Disney. Vi var heldige at blive opgraderet til et af værelserne i hovedbygningen, da vi var der, og det sparede os for mange skridt – dejligt, da vi havde ret små børn med.

Reklamer
  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: