Disney’s Grand Californian Hotel & Spa

Dette hotel skal forestille at være sådan et rigtigt vinter-skihytte-hygge-hotel. Det er opbygget med træbeklædning på alle vægge, det er dunkelt og hyggeligt inden døre. Der er ild i kaminen både udenfor og inden døre, også selvom det er sommer, eller det, vi kalder sommer. Jeg var der i december, temperaturen var ca. 23 grader, og der var ild i alle pejse!.

Grand Californian udefra

Grand Californian Hotel udefra

Der er træ, lædermøbler, tykke gulvtæpper eller flotte marmorgulve og fine 1930-inspirerede glaslamper. I det hele taget er der en række fine detaljer, man kan gå rundt og studere på hotellet.

Grand Californian inden døre

Prisen starter fra 2500kr pr. nat (ekskl. Moms), og hotellet ligger derfor i den ret eksklusive ende, både generelt, men også i Disney-regi. Til gengæld har man også alle fordelende som der kommer med at bo på et rigtigt Disney-hotel – fx egen indgang til California Adventure Park og Downtown Disney. Hotellet har intet mindre end 4 pools og – selvfølgelig – spa med massage osv. Hotellet ligger direkte op af California Adventure Park og kun en spytklat fra Disneyland Park.

På hotellet findes en slags legestue for børn, således at man som forældre kan få sine børn passet, måske mens man er i spa’en? Her kan børnene lege, udfolde sig kreativt og spille spil. Der serveres også snacks, og der er selvfølgelig voksenopsyn. Stedet er for børn fra 5-12 år. Alligevel lidt underligt på et Disneyresort, hvor familieferie er i højsædet!

Legestuen på Grand California Hotel

Legestuen på Grand California Hotel

Se flere billeder og hold dig opdateret om priser på Disneys egen side her.

  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: