Rundt i WDW

Getting around!

Lad det være sagt med det samme, Walt Disney World er stort! Kæmpe stort! Det er ikke lige til at overskue hele ‘Verden’ de første dage, og et kort kan være en hjælp. Få en oversigt på hotellet eller se her.

Busser i en lind strøm2011

Busser i en lind strøm
2011

Men det gør egentlig ikke så meget, at man ikke kan overskue hele Disney-verdenen i Florida. Hvis man ikke har egen bil altså. For der er jo et fuldstændigt dækkende, gratis bussystem mellem samtlige hoteller, parker (inkl. de to vandparker), Downtown Disney og faktisk også til ‘grænsen’, porten ud til resten af verden (hvis man altså skulle få lyst til at forvilde sig derud, mens man er i WDW). Bortset fra nogle ganske få, dyre hoteller, så ligger de fleste hoteller i køreafstand fra parkerne. Så at lære bussystemet at kende er et must.

Her venter vi på bussen på hotellet2012

Her venter vi på bussen på hotellet
2012

Vi står i kø for at komme med bussen, 2012Hvorfor vi ser ud, som vi gør? Se Mickeys Not-So-Scary Halloween Party!

Vi står i kø for at komme med bussen, 2012
Hvorfor vi ser ud, som vi gør?
Se Mickeys Not-So-Scary Halloween Party!

Bussystemet fungerer på den måde, at der ved hotellet er en række holdepladser med skilte, der viser, hvor  busserne kører hen. Man stiller sig så bare op og venter, for der kommer en bus indenfor 10-15 minutter det meste af dagen, intervallerne er lidt længere om aftenen. Fra samtlige hoteller kan man komme til alle parker og vandparker og til Downtown Disney. Nogle busser kører til mere end et sted, ligesom nogle busser samler op fra flere end et hotel. Hvis man ligger sidst i rækken, kan man godt risikere, der kun er ståpladser tilbage på de travleste tidspunkter om formiddagen. Er der rigtig mange i køen til bussen, sætter Disney hurtigt ekstrabusser ind, så køen afvikles hurtigt.

Venter på bussen, godt trætte!2012

Venter på bussen, godt trætte!
2012

Når man kommer ud fra en af parkerne, er det sådan set samme procedure. Man går ned til busholdepladsen og finder den holdeplads, hvor busserne til ens eget hotel stopper. Der er tydelig skiltning udenfor parkerne, og det er nødvendigt, for alene busholdepladserne er enorme! Følg skiltene, og du finder din bus til dit hotel. Her er der også kø på de travleste tidspunkter, sen eftermiddag og aften, men der er sat ‘kø-hegn’ op, så man kan stå pænt og vente.

Vi venter på bussen tilbage til hotellet2011

Vi venter på bussen tilbage til hotellet
2011

Hvis man vil fra et hotel til et andet, f.eks. fordi man gerne vil se nogle af de andre hoteller (det kan anbefales), kan man f.eks. tage til Downtown Disney og skifte til bussen til det andet hotel der.

Man kan selvfølgelig også snuppe en bus til det hotel, man gerne vil besøge, fra en af parkerne. Når man så skal tilbage til sit hotel, må man enten tage tilbage til en af parkerne, til Downtown Disney eller til Transportation and Ticket Center, TTC, for at finde en bus hjem til sit eget hotel.

Man kan også tage til TTC, hvorfra der går busser til alle Disneys hoteller, parker og vandparker. Plus monorail til Epcot og Magic Kingdom samt til de hoteller, der ligger på ruten, nemlig Disney’s Grand Floridian Resort and Spa, Disney’s Polynesian Resort og Disney’s Contemporary Resort (det eneste hotel med gå-afstand og -mulighed til Magic Kingdom).

Prøv en gang at tage monorailen til Epcot, så får man en tur rundt om en del af parken, før man bliver sat af. Det giver et godt overblik over parken, før man skal ind i den.

IMG_7126

Hvis man tager en tur med monorailen kan man også stå af på Grand Floridian og gå ned gennem det smukke hotelområde og snuppe båden til Magic Kingdom, en flot udsigt til Grand Floridian og en smuk indsejling til Magic Kingdom!

Magic Kingdom fra vandsiden2012

Magic Kingdom fra vandsiden
2012

Vær OBS på, at monorailen har to forskellige ruter, en til Epcot og en til Magic Kingdom samt de tre hoteller, der ligger på ruten.

I egen bil

Kører man i egen/lejet bil, er der ved alle hotellerne parkering (mod betaling). Hvis man vælger at køre til og fra parkerne, kan man parkere ved dem alle, og så kører der små ‘tog’ fra p-pladsen til indgangen. For ja, de parkeringspladser er så store, at man ikke kan gå – eller vil bruge tid på at gå – fra den bagerste ende til indgangen af parken! At finde rundt i WDW er for så vidt muligt, idet der er fine skilte overalt, bemærk at alle vejskilte er Disneys egne, når man er i WDW! Men der er langt, og et kort er at foretrække. Eller  se dette kort, som skulle være et af de bedste over Disney-området.

At komme ud af WDW

Er ikke så let! Porten ud fra WDW ligger ved Downtown Disney. Herfra går der busser til Orlando, eller man kan tage en taxa. Men kun de taxaer, Disney har bestemt, der må køre i deres ‘Verden’, og de er faktisk lidt dyrere, end almindelige taxaer i Orlando. Det er meningen, man skal blive i WDW, mens man bor der. Men alt lykkes for den, der vil! Så hvis man vil ud af WDW, skal man ud ad Hotel Plaza Boulevard for at komme ud i den virkelige verden igen. Herfra går der rent faktisk busser ind til Orlando, de såkaldte LYNX-busser. Tag f.eks. bus 300 ind mod Orlando. De andre busser, der går ind mod byen er 301-306, se også her.

Reklamer
Comments
One Response to “Rundt i WDW”
Trackbacks
Check out what others are saying...


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: