Disney’s Arts of Animation Resort, WDW

Lige over for Disneys Pop Century Resort, som vi boede på i 2017, ligger Disney’s Arts of Animation Resort, som minder om alle de andre valuehoteller. Dog er Arts of Animation lige en tand lækrere, og det er også lige lidt dyrere. Inden for klasserne er der nemlig også differentieret her i WDW.

Arts of Animation er nyere, men jeg ved ikke, om jeg synes, det er pænere. Vinduerne er mindre, og der er ingen døre og udvendige svalegange, da gangene og adgangen til værelserne er flyttet inden døre. Det er mindre charmerende, synes jeg faktisk.

Udsmykningen her er fra de forskellige populære Disneyfilm, og det gør selvfølgelig hotellet meget populært.

 

Fællesbygningen med butik og cafeterier, ligner alle de andre i dette prisleje, men faktisk er maden her lige en anelse lækrere. Her kan man vælge flere retter (men også de obligatoriske Mickeyvafler med jordbærsyltetøj og bacon) og også flere lidt sundere alternativer.
Har man dining plan må man jo spise på ethvert resort, så man kan bar gå herover, hvis man fx bor på Pop Century, så langt er der heller ikke. De to hoteller er forbundet med en gangbor hen over søen.

Vi har ikke boet her (endnu), men vi har spist her, og det var altså lige lidt mere lækkert end Pop Century, om ikke andet, så for variationens skyld!

Reklamer
  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: