Be Our Guest

Update 2015:

bog2

Mens vi venter…

Jamen i år prøvede vi da at spise på Be Our Guest, og det var en magisk oplevelse, som vi alle havde glædet os meget til. Bordet, til frokost, så kunne vi nemlig bruge vores Dining Plan, var bestilt præcist 49 dage i forvejen. Det er det tidligste, man kan gøre, og vi sad klar ved telefon og computer! Efter mange, mange forsøg lykkedes det for os at få en reservation i hus. Det er SVÆRT! og det er bare lykken, hvis man kommer igennem!

bog1

Balsalen

Skulle I ikke nå at få en reservation, så fortvivl dog ikke, en dag lykkedes det for to af os at komme ind uden reservation. Vi stillede os i kø, og er man bare to, kan det godt lade sig gøre.

Var maden god? JA, det var den uden tvivl. Var det sjovt, at tjenerne bare vidste, hvor vi sad, og bragte maden til bordet i den kæmpe store sal? Ja, det var det.

bog4

Forskellige hovedretter

Var den store, flotte balsal bare det smukkeste sted at spise lækker, fransk mad? Ja, uden tvivl.

bog3

Desserter

Læg mærke til kagen med Grey Stuff!

Den dag, hvor vi var to, der var heldige at komme ind, prøvede vi Vestfløjen, hvor tordenbrag forstærkede det dunkle lokale dystre stemning.

bog7

Vestfløjen, mørk og dunkel, samme gode mad.

Det var, endnu en gang: A Dream Comes True!

 

Åbningen af Be Our Guest i 2012:

Vær vor gæst!

Vær vor gæst!

Restauranten er for os, og mange andre, klart New Fantasylands højdepunkt! Temaet for Be Our Guest er Skønheden og Udyret, og restauranten ligger i Udyrets slot. Der er tre rum, man kan spise i, Balsalen, Vestfløjen og Biblioteket/Galleriet. I Balsalen kan man sidde under de flotteste lysekroner og se ud over bjergene, hvor sneen daler ned på toppene, ad de store panoramavinduer. Loftet er udsmykket med et stort maleri med engle. I Vestfløjen sidder man sammen med Udyrets fortryllede rose i glasklokke, der langsomt taber blad for blad, mens maleriet af udyret som Prins ændrer sig. I Biblioteket er den kæmpestore spilledåse med Skønheden og Udyret, der drejer og danser til musikken. Alle tre steder er seværdige og skal prøves!

Balsalen med de smukke lysekroner

Balsalen med de smukke lysekroner

Indgangen med rustninger, man genkender fra filmen

Indgangen med rustninger, man genkender fra filmen

Alle rum er meget flot udsmykket, med mange detaljer, og ligner selvfølgelig rummene fra slottet i filmen. Desværre var restauranten ikke åben til andet end at se den, da vi var der sidst, så vi har aldrig haft mulighed for at spise der, men vi har set menukortet og kan sige, at maden er fransk inspireret.

Det flotte spisekort!

Det flotte spisekort!

Menuen

Menuen

Der er forskel på frokost og aftensmad. Frokosten bestiller man på en touchscreen, man får en lille plastikrose, der fortæller tjeneren hvor man er,  derefter skal man selv finde et bord, og maden vil blive bragt dertil. Der skal bestilles bord!

Touchscreen til bestilling

Touchscreen til bestilling

Til aftensmad skal man derimod reservere plads (vær i meget god tid!), man skal melde sig udenfor slottet, og sige, hvor man ønsker at spise, derefter vil man bliver ført ind til et bord, og en tjener vil tage imod ens bestilling.  Vi glæder os meget til at prøve at spise der!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

  • Subscribe med din email her og modtag opdateringer hver gang vi ændrer på bloggen!

    Slut dig til de 30, der følger denne blog

%d bloggers like this: